Hvordan foregår det


Et typisk forløb.

Såvel NLP som hypnoterapi, er teknikker der skaber en umiddelbar forandring, så du skal ikke forvente et utal af behandlinger. Et typisk forløb strækker sig over 2-3 gange. De fleste mærker allerede en positiv forandring efter første besøg. Men tænk på hvor længe du har haft problemet, og bliv ikke skuffet, hvis du har brug for at komme et par gange for at få løst det.

Første gang du kommer, starter vi med en samtale, hvor jeg fortæller om min måde at arbejde på, og du fortæller om det du ønsker at arbejde med. Vi laver sammen et tydeligt mål for terapien, og jeg fortæller dig om de teknikker, jeg mener bør indgå.

Derefter laver vi det forberedende arbejde. Man kan kalde det at rydde sten af vejen. Det kan være, du har nogle overbevisninger, der skal arbejdes med. Det kan for eksempel være svært for nogle, oprigtigt at tro på, at de kan slippe af med et problem, hvis de har kæmpet med det, det meste af deres liv.
Når 'vejen' er klar, laver vi forandringen, oftest ved hjælp af hypnose.

Efter hver behandling slutter vi af med en kort snak. Alt i alt skal du regne med, at en behandling tager mellem 1 og 2 timer, oftest midt i mellem.

De fleste mærker allerede en tydelig forandring efter første behandling

Det er godt at have lidt tid for sig selv efter sessionen, hvor alle indtrykkene kan få lov at falde på plads. Så lad være at lave krævende aftaler lige efter, men gå en tur i stedet.

Efter en uges tid giver du mig en tilbagemelding. Hvis du har brug for det, aftaler vi en ny tid, hvor vi 'angriber' problemet fra en ny vinkel. Du har nu prøvet at arbejde med hypnose, og det betyder som regel at du er mere tryg, både ved mig og selve måden at arbejde på. Det gør ofte at det er muligt at arbejde mere effektivt og præcist.