Om NLP og hypnose

Fælles for NLP og hypnoterapi er, at man typisk arbejder med det underbevidste. Det underbevidste er det område, hvor vi gemmer de fleste af vores erfaringer, overbevisninger, beslutninger, oplevelser, mønstre og strategier. Det der styrer vores adfærd, og måden vi opfatter os selv og vores omverden på.

Man kan kalde det vores styresystem.

Med NLP og hypnoterapi kan man med nænsomme teknikker, lave umiddelbare forandringer i dette styresystem.

NLP og hypnoterapi er ikke noget man går til mange gange. Enkelte opnår fuld effekt allerede efter 1 behandling. Men mest almindeligt er det, at et forløb strækker sig over 3 - 4 gange.  

Man skal ikke kunne noget specielt, for at få noget ud af NLP og hypnoterapi. Blot have ønsket om, og viljen til, forandring.

Få styr på dine tanker - dine tanker har styr på dig.